Matrikulært arbejde

Generelt

Kort over København 1799

Kort over København 1799

Landets faste ejendomme er registreret i matriklen. Matriklen ajourføres af Geodatastyrelsen (GST), på grundlag af sager der indsendes af praktiserende landinspektører.
Ønsker du at få afsat bestående skel, udstykke nye ejendomme, omlægge areal mellem ejendomme, m.m. skal du kontakte en praktiserende landinspektør. Vi undersøger først om de ønskede ændringer kan gennemføres, opmåler arealerne og sørger for myndighedsbehandling.

Skelfafsætning

Ønsker du at få afsat skellet om din ejendom skal du kontakte en praktiserende landinspektør.
Som grundlag for afsætningen benyttes tidligere skelmålinger og/eller matrikelkortet.
Landinspektøren skal undersøge om matriklens oplysninger om skellets placering stemmer med de faktiske grænser i marken. Hvis der er tvivl eller uoverensstemmelse skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes.

Uoverensstemmelsen kan skyldes, at den oprindelige ejendomsgrænse fysisk er ændret. Har dette forhold bestået i mindst 20 år kan der være vundet ejendomsret til arealet – i h.t. hævdsreglerne i Danske Lov 5.5.1. Vurderer landinspektøren, at der kan være tale om hævdserhvervelse kan skellet ikke afsættes i overensstemmelse med matriklens oplysninger. Er parterne enige om at ændringen i ejendomsgrænsen skyldes hævd, kan forholdet ordnes ved ejendomsberigtigelse. Er parterne uenige kan skellet kun afsættes ved en skelforretning.

Udstykning

Ved udstykning fraskilles et areal fra en ejendom så der fremkommer en ny selvstændig fast ejendom.
Ønsker du at udstykke areal fra din ejendom skal du kontakte en praktiserende landinspektør. Først undersøges om udstykning er mulig – d.v.s. i overensstemmelse med den fysiske planlægning (kommune- og lokalplaner) og ikke i strid med lovgivningen eller private servitutter. Vurderes det at udstykning er mulig, opmåles arealet og sagen sendes til godkendelse hos de relevante myndigheder, hvorefter sagen sendes til registrering i Geodatastyrelsen (GST).

Arealoverførsel

Hvis du ønsker at købe jord fra en anden ejendom og overføre arealet til din egen ejendom gennemføres en arealoverførsel.
Først undersøger vi om arealoverførslen kan gennemføres og ikke i strid med lovgivningen eller private servitutter. Vurderes det at arealoverførslen kan gennemføres påbegyndes sagsbehandlingen.
Hvis værdien af det overførte areal ikke overstiger 45.000 kr kan handlen normalt gennemføres uden skøde.
Hvis den ejendom der afgiver areal er behæftet med pantegæld, og arealet udgør en ikke ubetydelig del af ejendommens samlede areal (som hovedregel 2% eller derover), skal arealet frigøres for pantegæld inden arealoverførslen kan gennemføres.

Ejendomsberigtigelse

Ifølge hævdsreglerne i Danske Lov kan man vinde ejendomsret på et areal hvis man udøver ejers råden over arealet i mindst 20 år. Hævdsreglerne betyder, at skel som er indtegnet på matrikelkortet kan være ændret som følge af hævd. Hvis ejendomsgrænsen i marken er ændret i forhold til matrikelkortets skel som følge af hævd, kan skellet ændres ved en såkaldt ejendomsberigtigelse.
Naboerne skal være enige om at ejendomsgrænsen er ændret ved hævd – og landinspektøren skal overfor Geodatastyrelsen (GST) erklære, at der ikke er grund til at betvivle at grænsen er ændret ved hævd.

Ejerlejligheder

Visse ejendomme kan opdeles i ejerlejligheder. Ejerlejlighedsloven stiller krav til lejlighedernes størrelse og indretning. De enkelte ejerlejligheder samt fællesarealerne opmåles af landinspektøren. Der udfærdiges et kort for den enkelte ejerlejlighed samt en “Anmeldelse om opdeling i ejerlejligheder” – med arealfortegnelse og de enkelte lejligheders fordelingstal – som tinglyses på ejendommen.

Skelforretning

Hvis du er uenig med din nabo om skellets beliggenhed, og du ønsker at få afsat ejendomsgrænsen, vil det ofte kræve at der afholdes en skelforretning. Skelstridigheder kan normalt ikke indbringes for domstolene før der har været afholdt en skelforretning.
Landinspektøren skal under skelforretningen søge at få parterne forligt. Lykkes det ikke afsætter landinspektøren skellet – enten i overensstemmelse med matriklens oplysninger eller, hvis landinspektøren vurderer at der er vundet hævd, i overensstemmelse med den hævdvundne grænse.

Hvis denne afgørelse ikke indenfor 8 uger indbringes for domstolene er det afsatte skel at betragte som ejendomsgrænse.
Skelforretninger er omkostningstunge. Som udgangspunkt er det rekvirenten der skal betale landinspektøren. Man kan anmode Hegnssynet om at fordele omkostningerne – d.v.s. Hegnssynet kan pålægge naboen at betale en del af, evt. alle omkostninger ved skelforretningen. Visse familieforsikringer med retshjælp dækker omkostningerne ved skelforretninger, men det kræver forudgående accept fra forsikringsselskabet.